top of page
riva90

Din Mentale Pause



Hvorfor er mentale pauser så vigtige i løbet af dagen ?

 

Rent biologisk kan vi som mennesker ikke holde til at være i aktivitet hele tiden. Vi har brug for at give hjernen en pause i løbet af en dag, da den ellers bare fortsætter med at køre på højtryk. Konstant arbejde uden pauser, kan føre til stress og udbrændthed - og korte mentale pauser hjælper med til, at mindske stressniveauet, ved at give hjernen mulighed for at slappe af og genoplade

 

Vi tænker i forvejen 60.000 tanker i døgnet – og rent biologisk kan vi ikke holde til at være i aktivitet hele tiden. Forskningen viser, at en mental pause helt ned til et par få minutter, gør os bedre til at tænke klart og dermed i bedre stand til at løse komplekse problemstillinger, på kreativ vis.  Hvis du gerne vil hjælpe dig selv, dine medarbejdere eller måske nogle af de mennesker du samarbejder med, så kan ”Din Mentale Pause” være et sted at starte.

 

Vi bruger pausen på os selv, men også i vores beskæftigelsesforløb, når én af dem vi samarbejder med, har stress, angst, oplever uro eller tankemylder. Så sidder vi sammen og lytter til en af programmerne. Det er Empowerment for den enkelte - og for de fleste overskueligt at skulle lytte med og indleve sig i 6-8 minutter.

 

En mental pause behøver nemlig ikke være lang for at være effektiv.

 

Det kan for mange føles akavet og uvant, men jo flere gange man prøver og øver sig, jo lettere bliver det - og jo mere kan vi mærke efter hvad der virker for os.

 

”Din Mentale Pause" består af 8 programmer, der er skabt specifikt til at hjælpe dig med at tage effektive mentale pauser i løbet af dagen. Programmerne er designet til at være korte, men virkningsfulde, og hver episode fokuserer på forskellige teknikker og emner, der fremmer afslapning, nærvær og mental genopladning.

 

Flere af episoderne i "Din Mentale Pause" lægger vægt på bevidst nærvær, som hjælper én til at være mere til stede i øjeblikket. Gennem præsentation af de forskellige teknikker som visualisering, afspænding og åndedrætsøvelser, får man mulighed for, at finde de metoder, der fungerer bedst for en selv.

 

Holder du regelmæssige mentale pauser, kan det hjælpe dig med at forebygge mental udmattelse og udbrændthed. Ved at skabe en vane med at tage små pauser gennem dagen, kan man opretholde energi og fokus over længere tid, og vi anbefaler altid at man sætter en alarm og konkret tid af i kalenderen. Det kræver tid og tålmodighed at skabe nye vaner og rutiner.

 

Der er mange måder at tage en mental pause på, det kan være; stilhed og ro eks. gennem meditation, vejrtrækning og grounding eller gennem bevægelse; en gå tur, en svømmetur og for andre noget helt 3 tredje.

 

Vigtigst af alt er - at vi skal finde vores egen vej. Programmerne er produceret sammen med Hvidovre Nærradio og de kan findes på alle Podcast apps. De er gratis og tilgængelige 24/7 og du kan starte her:


Her kommer de 8 Mentale Pauser fra Vita Mea, som varer mellem 5-10 minutter.



Vita Mea ønsker dig en god pause og en god dag!


20 visninger

Comments


bottom of page