Når livet krøller os sammen 🗑️

Forestil dig et stykke papir. 

Det bliver krøllet sammen – hårdt og intenst. 

Som når vi mennesker oplever stress, sygdom, sorg eller traumer. 

Selv når papiret foldes ud igen – i takt med at vi får det bedre – vil de gamle krøller stadig være der. 

Usynlige spor, der kan påvirke hverdag, relationer og trivsel, selv når alt ser godt ud på overfladen.

Forskning viser, at tidligere belastninger og traumer ændrer måden hjernen og kroppen reagerer på, og gør nervesystemet mere “på vagt” 

Så hvad kan vi som fagprofessionelle være opmærksomme på?

💡 Tålmodighed og gentagelse: Krøllerne betyder, at nye vaner og strategier kan tage længere tid at internalisere. Vær klar til at gentage og støtte uden pres

💡 Hukommelse og opmærksomhed: Tidligere oplevelser kan påvirke evnen til at huske aftaler eller følge instrukser. Små påmindelser og overskuelige skridt hjælper

💡 Emotionel regulering: Krøllet papir reagerer stadig, - og ofte på automatrespons, selv når det er foldet ud. Vær opmærksom på subtile signaler og stressreaktioner.

💡 Styrk ressourcerne: Hjælp med at synliggøre de styrker og kompetencer der allerede er – det giver selvtillid og handlekraft

💡 Omsorg og anerkendelse: At blive set, hørt og mødt med forståelse er ofte mere helende end gode råd alene

At arbejde med mennesker, der har været “krøllet sammen” kræver både faglig viden og menneskeligt nærvær. Vi kan ikke forcere, at krøllerne forsvinder, eller at tingene bliver lettere. 

Men vi kan skabe små rum af håb, motivation og tro på, at ting kan blive anderledes 🌱 

Når vi møder nogen, der har oplevet traumer, stress eller tab, kan vi sammen “folde papiret ud” ved at:

🔎 Anerkende de krøller, som livet har efterladt – de usynlige spor, der stadig påvirker hverdagen

🔎 Skabe trygge rammer, hvor personen kan prøve sig selv af, uden frygt for at fejle eller blive dømt

🔎 Vise tålmodighed og respekt for tempoet – nogle gange skal man gå langsomt for virkelig at kunne støtte

🔎 Spejle ressourcer og styrker, så man bliver opmærksom på alt det man stadig kan – og dermed styrke troen på forandring

Som fagprofessionelle kan vi bruge vores viden om psykologi og nervesystemets reaktioner på stress og adfærd, men det vigtigste er den menneskelige omsorg og det nærvær, vi bringer med. 

Det handler om at anerkende de krøller der er kommet og hjælpe med at opdage og styrke de ressourcer, der allerede er.