Vidste du at når hjernen bliver belastet over en længere periode – påvirker det de kognitive funktioner – blandt andet hukommelsen.
Ofte glemmer vi, at der er eftervirkninger på overbelastninger og stress - og når man måske har været sygemeldt og hjemme i en periode, bliver vi opmærksomme på, at hukommelsen driller, og med den opmærksomhed kan der følge bekymring eller irritation. Men når hjernen har været overbelastet, skal den restituere og trænes op igen - præcis som hvis man fik en skade et andet sted på kroppen. Har armen eller benet været brækket, ved vi ofte godt, at der går et stykke tid, før det er tilbage på fuld kraft – og der kan være masser af accept for knoglen har jo været i stykker. Når man er eller har været ramt af en overbelastning, skal hjernen også trænes op igen.
Det tager tid – og er ofte en af de følgevirkninger ved stress, som der ikke tales så meget om.
Men, - Det er ikke sikkert, at man kommer til at kunne huske det, som man kunne før - Det er ikke sikkert, at man skal kunne huske alt det, som man har husket før Der er en grund til, at man fik en overbelastning, og det er voldsomt, når man dunker sig selv oveni hovedet eller er irriteret på sig selv. Det er OK, at det er frustrerende, det er OK at være ærgerlig. Det ville man helt sikkert også være, hvis man skulle genoptræne sit ben, arm, ryg eller en anden fysisk funktion.
Det tager tid. Det er vigtigt at have tålmodighed med sig selv. Have accept af at det er en proces. Finde strategier, der virker for en; post its, kalenderalarmer, to do lister, alarmer på telefonen m.fl. Vigtigst af alt - at man har troen på at det nok skal komme stille og roligt igen, men at det også at man tør at begynde at udfordre sig selv igen, for man kan ikke udfordre sig selv ved at blive hjemme og lukke sig inde. Stress er stadig et tabu for mange og sårbart at tale om – og eftervirkningerne er langvarige. Husk at hjernen har været belastet. Det var derfor den lukkede af. Det vigtige er, at man øver sig i at mærke, hvornår man ikke kan rumme mere. Forsøg at lytte efter.
Så er der mulighed for, at man igen begynder at kunne rumme mere endnu.
Alting starter et sted.
Har du forløb eller har du selv brug for indsigt, ny viden og strategier til at løfte egen trivsel, så se om vores online Mestringsforløb "Mentalt stærk i job" kunne være relevant for dig eller dine borgere.
- Og pas så rigtig godt på dig selv!
Comments