Kender du det der med, at turde at være i stilheden og se hvad der sker.
At lade være med at tage action, være underholdt, handle eller kontrollere situationer –
Give slip og se og hvad tiden bringer og hvad der sker omkring dig.
Pyyhhh.. Det kan være svært.
Vi vil så gerne fixe.. Når vi møder udfordringer, en kollega kommer, en ven ringer eller når vores børn har brug for noget:
”Kom, nu skal jeg hjælpe”
”Du kan bare gøre sådan her”
Eller når vi tror vi hurtigt kan fixe os selv:
”jeg tager lige denne her kur, så er jeg sommerklar”
”Kære doktor, kan du ikke bare give mig en pille, så er jeg frisk igen”
Quickfix er en fantastisk måde til, at undgå, at mærke noget og til, at hjælpe andre med at undgå at mærke noget.
Med Quickfix er du hurtigt videre og kan jagte næste mål. – Det lyder næsten som en reklame.
Men hvad er det egentlig vi jagter og hvorfor.
Ved du det?
Når vi ikke sover om natten, bliver ved med at tage på i vægt, render rundt med en knude i maven eller er triste..
Så bliver ikke det fixet af, at vi spiser piller, det bliver ikke fixet med, at gå på slankekure og heller ikke af, at vi overshopper, overtræner, eller hvad vi nu kan finde på.
Det er midlertidigt og symptom dæmpende i en periode.. Men så blusser det op igen, eller der kommer noget nyt.
Vi skal ind og have fat i os selv... Og grave i årsagerne... Sover du ikke om natten - Har du så lige stoppet og overvejet:
- Drikker du kaffe for tæt på sengetid
- Ligger du og grubler og dagens udfordringer
- Får du spist ordentligt
- Får du motioneret
- Passer du på dig selv
Nogle gange er årsagerne ret banale og andre gange meget omfattende.
Vi har brug for at skærpe vores bevidsthed og opmærksomhed indad, hvis der er noget der ikke fungerer hos os selv.
Og hvis vi gerne vil hjælpe andre, så skal vi ikke gøre tingene for dem, men måske mere være nysgerrige på, hvordan de selv har tænkt sig, at gribe det an, som de går og arbejder med.
Opmærksomhed, bevidsthed og nysgerrighed koster tid. Tid hvor man er nærværende, indlevende og tilstede.Tid hvor man tør, at være stille og ikke have løsningerne klar.
Tid er meget kostbar idag, og vi skal bruge den rigtigt. For der er rigtig meget vi skal nå – eller ihvertfald rigtig meget vi fortæller os selv vi skal nå.
Når vi Quickfixer – så er vi i bund og grund igang med, at flygte fra os selv og vi kan også være igang med, at forsøge, at redde andre.
Stilhed er ret undervurderet – men stilhed er noget af det, det skal til hvis vi skal kunne lytte til os selv og mærke efter hvad der sker. Kan du huske hvornår du sidst var stille sammen med dig selv? Hvor fjernsynet og radioen var slukket, telefon, computer og tablet uden for rækkevidde.
Har du overvejet at Quickfix også kan være når du tager telefonen frem og skal underholdes – selv de der 3 minutter du skal vente på toget, eller i køen i supermarkedet.
Alle gør det, og ofte ganske ubevidst.
Vi kan ikke ændre os selv, andre eller verden på no time. Vi kan i det hele taget ikke ændre på andre, men vi kan ændre på vores egen tilgang og være forgangs
kvinder og mænd for vores børn, venner, familie og kollegaer.
Du kan ændre på det du oplever og gør.
Ting tager tid, sagde Piet Hein så klogt. Så lad os passe på den tid vi har og bruge den bedst muligt.
Der er mange måder at dyrke dit eget nærvær på, og du fortjener din egen fulde opmærksomhed
Comentarios