Som vores samfund er skruet sammen, er arbejde ofte en kæmpe del af vores identitet og hvem vi er.
Når man efter sygdom eller store bump i livet finder ud af, at det man kunne før, det kan man ikke mere.
At hverdagsaktiviteterne dræner, at energien ikke er der og at ens arbejdsevne er ikke eksisterende længere.
Hvad så ?
Hvem er man så ?
Hvad skal man sige til andre mennesker ?
Hvad har man at byde ind med ?
Er livet slut nu ?
Når man indstilles til Førtidspension, og godkendes, så er det fordi ens arbejdsevne er ikke eksisterende.
Det betyder ikke:
- at man ikke kan få et indholdsrigt liv
- at man skal sidde derhjemme og kigge ind i væggen
- at man ikke har noget at byde ind med
Tværtimod, så betyder det:
- at den energi du har skal bruges på at passe på dig
- at du har overskud til at få en hverdag til at fungere
- at du måske har plads til at gøre noget som giver dig livskvalitet
Det betyder også at i stedet for at vælge ting fra, sige nej, melde dig syg fra arbejde fordi kroppen eller psyken ikke kan - Så kan du begynde at vælge til.
Hvad vil du bruge den energi på du har?
Selvom den er begrænset, så må gerne:
- studere
- komme i arbejde med løntilskud til arbejdsgiver ( det der tidligere hed skånejob )
- deltage i aftenskoler
- arbejde frivilligt
Livet er ikke slut – men det er dig der skal til at bygge på.
Hvis nu der pludselig sker større ændringer og du begynder at drømme om en plads på arbejdsmarkedet igen, så kan du altid kontakte kommunen og finde ud af hvad dine muligheder er; det kan både være fleksjob, revalidering og er du under 40 år er der også mulighed for et ressource forløb.
Meget få har førtidspension som en drømmedestination – så når du møder et menneske der er nået dertil, så vær sikker på at vedkommende;
- har slået sig selv oveni i hovedet mange gange undervejs
- til hver en tid vil bytte plads med dig hvis du er rask og rørig
- dagligt kæmper med at disponere sin energi
Vi vil alle sammen gerne være en del af fællesskabet – lad os passe på hinanden og være nysgerrige 🧡